Artikel top billede

Skype vil gøre dine Microsoft-licenser dyrere

Mens Skype fortsat vil være gratis for private og små virksomheder, forudses tjenesten at blive en del af Microsofts Office- og Lync-licenser.

Computerworld News Service: Efter Microsofts opkøb af Skype tidligere på måneden for knap 45 milliarder kroner, handlede de fleste spørgsmål om, hvordan Skypes funktioner til instant messaging, stemmeopkald og videoopkald vil passe ind i Microsofts enterprise-produkter såsom Outlook og Lync.

Men et lige så vigtigt spørgsmål er, hvordan Skype vil passe ind i dine enterprise-licenser. Og om du vil ende med at betale for det, selvom du ikke bruger det?

"Det er blot endnu en ting, som Microsoft vil smide med i en samlet enterprise-aftale," vurderer Jeff Muscarella, der er chef på it-området hos konsulentfirmaet NPI, der rådgiver it-indkøbere hos store virksomheder.

Muscarella sammenligner opkøbet af Skype med Microsofts opkøb i 2006 af Softricity. Det banede vejen for applikations-virtualiserings-teknologien App-V, der er inkluderet i Microsoft Desktop Optimization Pack, som er Microsofts pakke af on-premise værktøjer til pc-administration til kunder med enterprise-aftaler.

"Man er nødt til at have en enterprise-aftale for at bruge MDOP," siger Jeff Muscarella.

"Men de fleste af vores kunder anvender ikke MDOP og de har ikke brug for den. Men de betaler for den. Og det er en kamp med Microsoft, hvis man vil udskille den fra aftalen," tilføjer han.

Ligesom de fleste andre store it-leverandører er Microsoft på aggressiv fremmarch inden for mobilitet og unified communications med henholdsvis Windows Phone 7 og Lync.

Opkøbet af Skype er en fantastisk måde at runde UC-funktionerne af på i Office, mener Muscarella men tilføjer, at mange store virksomheder allerede har UC-produkter på plads, hvad enten det er gennem Cisco WebEx eller Microsoft Lync.

Hvis man er på vej ud ad UC-sporet med nogle af de andre spillere såsom Cisco, vil der være et overlap og man vil ikke have brug for Skype, fremhæver han.

"Skype vil sandsynligvis blive del af en Office- og Lync-CAL (client access license, red.) så kunderne vil blive nødt til at spørge sig selv, om de har brug for Skype. Hvis svaret er nej, har de brug for at vide, om de vil være i stand til at udskille det fra CAL'en. Det vil Microsoft sandsynligvis gøre vanskeligt."

Gratis for private

Muscarella bemærker, at enterprise-leverandører såsom Microsoft, Oracle og SAP ofte skubber igen, når kunder forsøger at slippe af med ting fra en enterprise-aftale.

"Hvis man senere kommer tilbage til Microsoft med en liste på 10 anmodninger, får man et nej til otte af dem," siger han.

NPI har hyret tidligere Microsoft-medarbejdere, som forstår detaljerne fra softwaregigantens enterprise-aftaler, og som kender det rette sprogbrug. For eksempel er mange kunder ikke klar over, at der er gratis services til test og kvalitetssikring tilgængelig, hvis de er medlemmer af programmerne MSDN eller TechNet.

"Der står meget med småt, og man er nødt til at gå til Microsoft og citere ordret fra sektionen om brugerrettigheder i enterprise-aftalen," siger Muscarella.

"Hvis man ikke gør det, eller ikke ved, hvor man finder de rette paragraffer, så vil Microsoft gladelig tage sig betalt for alt, du gør."

Det står endnu ikke klart, hvordan Microsoft vil passe Skype ind i sin enterprise-produktlinje eller sine enterprise-aftaler.

Muscarella forudsiger, at Skype vil fortsætte med at være gratis for forbrugere og små virksomheder, men advarer store virksomheder om, at Skype muligvis vil snige sig ind i en pludseligt dyrere CAL, selv hvis det ikke drejer sig om mange penge.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere